Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på om åndedræts-halløj er noget for dig eller din virksomhed?
Så tøv ikke med at kontakte mig

Om
dit åndedræt

Mit navn er Tanja Staal Wegner.
Udover min etårige efteruddannelse i åndedrætsterapi, er jeg er uddannet sygeplejerske og kandidat i pædagogisk psykologi, med speciale i positiv psykologi (også kendt som trivselspsykologi). Min nysgerrighed og lyst til, at lære noget nyt, har resulteret i, at jeg kontinuerligt har videreuddannet mig. Jeg kan derfor også skrive metakognitiv terapeut (v. Adrian Wells), coach samt en uddannelse i dialektisk adfærdsterapi (DAT) på mit CV.
Gennem mit arbejdsliv har jeg specialiseret mig inden for en vifte af trivselsrelaterede udfordringer, herunder stress, angst, depression, overgangsalder, livskriser mm.

Mine kernekompetencer er;
terapi, coaching, åndedrætsarbejde, relationsarbejde, inddragelse af naturen (skovbadning), bevægelse, undervisning, kommunikation, forandringsprocesser.

Jeg brænder for hele ”pakken”
I arbejdet med mine klienter og gennem mange workshops og hundredvis af samtaler, er det blevet tydeligt at trivsel og sundhed og krop og sjæl, hænger uafladeligt sammen med vores åndedræt.
Jeg er særligt optaget af hvordan nervesystem, psyke, fysik og åndedræt enten ”hjælper” eller ”spænder ben” for os (og hinanden) og for vores trivsel. I mit åndedræts -arbejde- og -terapi, arbejder jeg derfor med bevidsthed, sansning og intention – og inddrager gerne naturen som sanselegeplads og træningssal.

Min mission
Gennem mine professionelle samtaler, undervisning, workshops og forskningsbaserede viden, ønsker jeg at inspirere dig! Jeg ønsker at være en positiv rollemodel og lægger derfor vægt på at bruge mig selv, i mit arbejde. Du kan derfor forvente et ægte engagement, hvor jeg er ærligt, kærligt, humoristisk og nærværende samarbejder med dig. Hvor jeg gør mit ypperste for, at bruge de værktøjer som kan støtte netop dig i, at skabe positive forandringer. Mit mål er at du (eller I) får hjælp til at opdage og træne åndedrættet mere bevidst – for dermed at opnå større trivsel, trivselskapacitet og bedre balance mellem krop og sjæl bl.a. via min forskningsbaserede viden og mine ÅND principper = Åndedrætsarbejde og terapi, Naturoplevelser og Dynamisk bevægelse og samhør.

At ”bade” i skovens dybe stille ro
I min åndedrætspraksis inddrager jeg natur, bevægelse og samhør (med andre og med naturen) Her er jeg inspireret af mine personlige (mangeårige) erfaringer med kampsport og japanske traditioner, og jeg er især optaget af Shinrin-yoku – Shinrin er det japanske ord for skov og yoku betyder bad, så på dansk skov-bad og altså at bade sig i skovens atmosfære eller sagt på en anden måde, at være til stede i naturen, at opdage og optage skoven gennem dine sanser. Det betyder fx at lægge mærke til og se træernes farvenuancer, dufte til blomsterne, lytte til fuglene eller træernes hvisken, indånde og smage den friske luft og mærke vinden eller regnen mod din hud.

Ifølge Dr. Qing Li forsker og ekspert i skovmedicin taler forskningen sit klare sprog ”få timers skovbadning har en gavnlig effekt på krop og sind” og han fremhæver særligt følgende effekter af at indtage naturen. Hans undersøgelser viser at blot to timers ”skovbadning” i et roligt tempo (rolige åndedrag og dynamiske bevægelser) har følgende gevinster:

  • Gavner dit humør mindsker tegn på depression, angst, vrede, udmattelse og forvirring. 
  • Påvirker din søvnkvalitet, så du sover længere og bedre. 
  • Betydelig reduktion af stresshormoner.
  • Beroligelse af sympatiske nervesystem (frygt, flugt og frys-systemet) og aktivering af det parasympatiske nervesystem (ro-systemet), så kommer mere over i en hvile- og genopbygningstilstand.
  • Styrker immunforsvaret, ved bla. øge aktivitet og antal af de hvide blodceller kaldt NK-celler.
  • Sænke blodtrykket, øge hjertefrekvensvariabiliteten. 

Kærlighed til livet og alt levende
Vi er genetisk kodet til at elske naturen og har et biologisk behov for, at være i kontakt med den. Vores relation og forbindelse til naturen og hinanden er afgørende for vores åndedræt, helbred og vores fysiske og psykiske velvære og er ifølge den amerikanske biolog E.O.Watson mindst lige så vigtig som sund kost og regelmæssig motion.

Lyder det som noget for dig og vil du høre mere om hvad mine Breathe, walk and talk forløb, foredrag eller workshops kan gøre for dig eller din arbejdsplads, så kontakt mig  eller læs mere her.

Mit håb…
Ro er blevet en mangelvare, vores moderne og digitaliserede liv larmer, både konkret og i overført forstand – og larm frigiver stresshormonet kortisol til den del af hjernen, der kaldes det præfrontale cortex. For meget kortisol gennem længere tid kan gøre os stressede og syge bl.a. fordi vores åndedræt bliver for hurtigt og for overfladisk og vores vigtigste åndedrætsmuskler bliver ufleksible og svage og vores nervesystem kommer på overarbejde.

Jeg har sjældent arbejdet med en klient, som øjeblikkeligt siger ”mit åndedræt bidrager bare så positivt til min hverdag” Faktisk oplever jeg langt hyppigere, at mine klienter opfatter og bruger åndedrættet, som en slags overlevelsesmekanisme og som et ”system” på autopilot der kun lige akkurat sikrer at de får ilt nok til at holde kroppen (og hovedet) kørende.

Det er en stor skam, og mit håb er, at kunne bidrage til at ændre på den opfattelse. Fordi åndedrættet påvirker, så utroligt mange ting i vores liv. Gennem målrettet åndedræts -træning og -terapi er min erfaring, at der næsten ikke er grænser for, hvilke udfordringer åndedrættet kan løse.

Med åndedræts- arbejde og -terapi bliver det fx muligt, at øve sig i, at holde negative følelser som fx. Bekymringer, selvkritik, frygt, tristhed og misundelse i skak, når de larmer og kræver opmærksomhed.
Faktisk er det videnskabeligt anerkendt, at en rolig vejrtrækning har en positiv effekt på det parasympatiske nervesystem, også kaldet ro-nervesystemet.

At arbejde med dit åndedræt og ”ro-system” har desuden væsentlige fysiologiske gevinster, som er lig dem, du kan opnå gennem meditation, som (rent fysisk) har vist sig, at øge tykkelsen på hjernebarken i den hjernestruktur, vi kalder hippocampus. Herved ændres balancen mellem signalstofferne i hjernen, så den fx udskiller større mængder af ”lykkehormonet” dopamin og samtidig skruer den ned for stresshormonerne herunder kortisol. Det gør dig både gladere og mere afslappet – og som sidegevinst, bliver din hjerne skarpere, bedre til at huske og til at lære – så samtidig bliver du altså også klogere.

Lad mig hjælpe dig med at komme i gang og med, at blive ved!
Sammen tager vi et åndedrag ad gangen…